Autoophugger i
København —
pladsen ligger i Rødovre

Hvorfor en lokal ophugger gør en forskel her

Vi driver også ruter til resten af landet, og på dem er vi ærlige om, at der er langt. Her er det omvendt. Adressen på Nyholms Alle 19 i 2610 Rødovre ligger inde i den sammenhængende hovedstad, med Vanløse og Brønshøj-Husum som naboer på den anden side af Harrestrup Å og Damhussøen, og Hvidovre, Brøndby, Glostrup og Herlev hele vejen rundt om resten.

Det ændrer ikke prisen — den følger køretøjet, ikke afstanden. Men det ændrer, hvor besværligt det er at få det gjort. Vi skal ikke samle flere adresser sammen til én lang tur, før det kan betale sig at køre. Vi kan tage en enkelt varevogn på Ydre Nørrebro eller en enkelt bil på Islands Brygge, og vi kan komme tilbage næste uge, hvis porten viser sig at være låst den dag, vi kommer.

Biler til ophug i København — det vi typisk henter

Byens udtjente køretøjer ligner ikke landets. Der er sjældent en lade eller en carport at gemme dem i, så de bliver stående, hvor de holdt sidst — og det er dér, opgaven ligger.

• ✓Bilen på gaden, som ikke er flyttet siden pladerne blev afleveret
• ✓Køretøjet i baggården, hvor porten er smallere end den ser ud
• ✓Bilen i ejendommens p-kælder, hvor ingen kranbil kan komme ned
• ✓Andelsforeningens fællesparkering, hvor en plads er optaget af noget, der ikke kører
• ✓Varevognen fra et værksted eller en håndværker, der er skiftet til nyt materiel
• ✓Bilen fra et dødsbo i en lejlighed, hvor familien bor i en anden landsdel
• ✓Motorstop, gearkassehavari, gennemtæret bundramme eller elektronik, der ikke kan betale sig
• ✓Autocamperen, der har fyldt en plads siden sidste sæson, og lastbiler fra erhvervsområderne

Er det en varevogn, en autocamper eller en lastbil, vurderer vi den lidt anderledes end en personbil — der er både mere metal og flere dele i spil. Er køretøjet skadet efter et uheld, kigger vi på, hvad der stadig sidder intakt.

De praktiske forhindringer i en tæt by

Ude på landet er spørgsmålet, om underlaget bærer. Herinde er spørgsmålet, om vi kan komme frem. En brokvarterskarré har en port, der er bygget til hestevogne; en nyere ejendom har en p-kælder med en frihøjde, der stopper enhver lastbil ved indkørslen. Begge dele kan løses, men ikke med det samme køretøj.

Derfor stiller vi de kedelige spørgsmål, når du ringer: Hvor bred er porten? Er der et sving lige inden for? Hvilken etage i kælderen, og hvor stejl er rampen? Kan hjulene dreje, eller er de låst fast? Holder den på en plads med bom eller nøglebrik? Er der en ensrettet gade, vi skal kunne vende i? Jo mere præcist du kan svare, jo større er chancen for, at det hele er klaret på ét besøg.

Og så er der tidspresset, som er helt særligt for byen. Gadeplads er en knap ressource, og et køretøj, der har stået længe, bliver bemærket — af naboer, af foreningen, af kommunen. Får du en mærkat i forruden eller en henvendelse om, at det skal væk, så nævn det med det samme, når du kontakter os. Vi kan ikke love en bestemt dato på forhånd, men vi kan lægge bykørslen efter det.

Storkøbenhavn kommune for kommune

Storkøbenhavn er ikke en administrativ enhed med en skarp grænse — det er betegnelsen for det sammenhængende byområde omkring hovedstaden, og hvor det ender, afhænger af, hvem der tegner kortet. Nedenfor er de sytten kommuner, vi behandler som vores nære område. De er alle sammen selvstændige kommuner, også Frederiksberg, der ligger som en ø midt inde i Københavns Kommune.

Og Københavns ti bydele

Det er værd at holde de to ting adskilt: Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum, Nørrebro og Amager er ikke kommuner, men bydele under Københavns Kommune. Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre og Rødovre er derimod egne kommuner med egne rådhuse. For os er forskellen ligegyldig — vi henter begge steder — men det er rart at vide, hvad man skriver i formularen.

Nogle af omegnsbyerne har deres egen side hos os, hvis du hellere vil læse om netop dit område — for eksempel Frederiksberg, Valby og Gentofte.

Hvad ophugning faktisk er

Ophug er ikke det samme som at presse en bil flad. Det er en systematisk adskillelse, og rækkefølgen er vigtig. Først tømmes køretøjet for alt flydende og alt, der kan udløses: batteri, motorolie, gearkasseolie, kølervæske, bremsevæske, resterende brændstof, aircondition-gas og airbags. Den del skal være færdig, før man går videre — ellers forurener man både værkstedet og alt det, der skal genanvendes bagefter.

Derefter kommer den interessante del. Det, der stadig virker, skrues af og går videre som brugte reservedele: en styretøjsdel, en bagklap i den rigtige farve, et sæt lygter, en motor med rimelig kilometerstand, en gearkasse, et instrumentbræt, kabelbundter og styreenheder. En bil, der er kørt til i København, kan sagtens indeholde dele, der holder en anden bil kørende flere år endnu.

Til sidst er der karosseriet og det, der ikke kan bruges som dele. Det sorteres i materialer og går videre som råvarer — stål, glas og plast hver for sig. Det er den samme proces, uanset om køretøjet kommer fra Østerbro eller fra Hedehusene.

Hvad du kan forvente at få

Der findes ikke en københavnertakst. Skrotpræmien er fastsat af staten og er den samme i hele landet — den følger køretøjstypen, ikke postnummeret. Selve prisen for køretøjet afhænger af, hvad der sidder i det: alder, vægt, mærke og hvor efterspurgte delene er.

Som pejlemærke ligger en lille personbil på over femten år typisk i 2.000–3.000 kr., en mellemstor bil eller stationcar i 2.500–4.000 kr., en stor bil eller SUV i 3.500–7.000 kr. og en varebil eller kassevogn i 3.000–6.000 kr. Det er vejledende tal — de aktuelle niveauer og hele oversigten står på vores side om skrotpris. Leder du specifikt efter skrotpræmien i hovedstaden, har vi en selvstændig side om skrotpræmie i København, som går i dybden med netop det.