Står du overfor at skulle sælge din brugte bil? Så bør du kraftigt overveje at sælge den til bileksport. Her kan du nemt og hurtigt sælge din bil til en pris, der ofte vil være højere end den pris, du ville kunne få for din brugte bil på det danske marked – hvis du da overhovedet kan finde en køber til den i Danmark.
Vælger du at sælge din bil til eksport, skal du ikke bruge krudt på at lede efter en køber. I stedet får du et realistisk og konkret bud på din bil fra en professionel bileksportør. Prisen tager både udgangspunkt i bilens værdi, men også i bilens registreringsafgift. Ved eksport af din brugte bil bliver registreringsafgiften nemlig tilbagebetalt – dog fratrukket 15%.
Og det er netop tilbagebetalingen af registreringsafgiften, der gør bileksport til et fornuftigt valg for dig. Det gælder især, hvis der er tale om en ældre bil med mange kørte kilometer, der ellers ville være vanskelig at sælge i Danmark.
Tilbagebetalingen betyder nemlig, at du i langt de fleste tilfælde kan få en højere pris på din brugte bil, da bileksportøren så kan medregne tilbagebetalingen af registreringsafgiften i sit bud på din bil. Uden tilbagebetalingen ville altså du ikke kunne opnå samme høje pris, som det nu er tilfældet. Af samme grund er bileksport derfor også kun relevant ved salg af brugte biler, der er betalt fuld afgift på.
Bileksport fra start til slut – sådan foregår det
Hvis du ønsker at sælge din bil til eksport, starter salget med, at du tager kontakt til bileksportøren for at bede om et bud på din brugte bil. Her vil du blive bedt om at oplyse relevante oplysninger om bilen, herunder:
- .Mærke
- .Nummerplade
- .Antal kørte kilometer
- .Udstyr
- .Bilens stand
Når den professionelle bileksportør har modtaget din henvendelse, indsamler bileksportøren selv oplysninger omkring registreringsafgiften på bilen. Herefter beregnes der et købstilbud på baggrund af bilens nuværende værdi og registreringsafgiften, og dette købstilbud præsenteres for dig.
Efter du har modtaget købstilbuddet på din brugte bil, har du god tid til at overveje, om du ønsker at takke ja til tilbuddet. Vælger du at takke ja, vil din bil blive afhentet af en chauffør. Chaufføren kontrollerer, at bilens stand stemmer overens med de oplysninger, bileksportøren har modtaget fra dig. Når bilen er kontrolleret og godkendt, vil chaufføren overføre det aftalte beløb til dig med det samme, hvorefter chaufføren kører bort med bilen.
Bileksportøren afmelder selv nummerpladerne, og du behøver derfor ikke at foretage dig yderligere. Din bilhandel er det med afsluttet – hurtigt og nemt til en god pris.